Agerskov Banegaard

Agerskov Banegaard

Værelser med ro, charme og personlighed

Vores fem værelser ligger i den tidligere stationsbygning fra 1904 og er indrettet med respekt for husets historie og med blik for de detaljer, der gør et ophold rart. Her mødes historiske rammer og moderne komfort i en afslappet atmosfære, hvor det skal være nemt at falde til ro.

Et ophold med historie og charme

Find dit værelse på Agerskov Banegaard

Vi har lagt vægt på gode senge, god plads og en varm indretning. Og fordi huset har sin egen historie, har hvert værelse også sit eget udtryk. Her er plads til både par, familier, venner, cyklister, vandrere, forretningsrejsende og gæster på gennemrejse.

Dansesalen 1

2-3 personer • Ca. 35 m² • 2 enkeltsenge • Gratis WiFi

Dansesalen 1 ligger på 1. sal og er et lyst og rummeligt værelse på ca. 35 m². Fra værelset er der udsigt mod torvet og byens springvand, og med den gode plads er det et behageligt sted at trække sig tilbage efter en dag i Sønderjylland. Værelset har to gode enkeltsenge på 90 × 200 cm og mulighed for ekstra opredning på gæsteseng.

Dansesalen 2

2-3 personer • Ca. 35 m² • 2 enkeltsenge • Gratis WiFi

Dansesalen 2 ligger på 1. sal og er et roligt og rummeligt værelse på ca. 35 m². Værelset vender mod nord og gårdhaven og er et godt valg til dig, der sætter pris på rolige omgivelser og god plads. Her er to gode enkeltsenge på 90 × 200 cm med plads til 2 personer. Ved behov kan der tilføjes en ekstra gæsteseng, så værelset kan rumme 2-3 personer.

Privaten

2-5 personer • Ca. 45 m² • 2 enkeltsenge • Gratis WiFi

Privaten også kaldet familieværelset ligger på 1. sal og er med sine ca. 45 m² det største af værelserne. Her er god plads til familien eller jer, der gerne vil bo sammen. Værelset har to enkeltsenge samt en dobbelt sovesofa og giver plads til både afslapning og hyggelige stunder sammen.

Remisen 1

2-3 personer • Ca. 32 m² • 2 enkeltsenge • Gratis WiFi

Remisen 1 er et lyst og komfortabelt værelse på ca. 32 m² i stueetagen. Værelset har egen indgang direkte udefra, hvilket gør det nemt at komme og gå. Du kan desuden parkere gratis lige ved døren. Værelset er indrettet med to enkeltsenge og har plads til 2 personer. Ved behov er der mulighed for en ekstra opredning på gæsteseng. Kun ca. 50 meter fra værelset findes der mulighed for opladning af elbil.

Remisen 2

2-3 personer • Ca. 35 m² • 2 enkeltsenge • Gratis WiFi

Remisen 2 er et roligt og indbydende værelse på ca. 32 m² i stueetagen. Her får du egen indgang og gratis parkering lige udenfor, så ankomsten bliver så enkel som muligt. Værelset har to enkeltsenge med plads til 2 personer, og der er mulighed for ekstra opredning på gæsteseng. Det er et behageligt valg til både korte og længere ophold.

Et ophold med sjæl

Mere end en overnatning

En god seng. En stille morgen. Lyset i de gamle rum. En bygning med historie – og følelsen af at have fundet et sted, hvor tempoet gerne må falde lidt. Uanset om du kommer på ferie, arbejder i området, er på gennemrejse eller blot har brug for et afbræk fra hverdagen, glæder vi os til at byde dig velkommen.